Mongolsk cashmere
Uld af højeste kvalitet — kæmmet i hånden på den mongolske steppe.
Min passion har altid været den mongolske cashmere. Den fineste cashmere opstår kun ét sted: i et barskt, koldt klima, hvor gederne udvikler en tæt underuld for at overleve. På den mongolske steppe — i Republikken Mongoliet, ikke at forveksle med den kinesiske provins Indre Mongolei — er vinteren lang og hård, og det er netop dét, der giver ulden dens karakter.
Cashmere er uld fra geder. Mere præcist: den fine underuld, der vokser frem om efteråret som en dyne mod kulden, og som kæmmes ud igen om foråret, når dyret fælder.
- 14-19 µm fiberdiameter (menneskehår: 50-100 µm, ca. 70 i snit)
- Håndkæmmet om foråret — ikke klippet
- ~3 geder til én trøje
- Exceptionel varme i forhold til sin vægt
En dyne af fine fibre
Geden bærer to lag: et ydre lag af grove dækhår, der beskytter mod vind, regn og sol — og under det den bløde underuld, der isolerer. Det er kun underulden, der bliver til cashmere.
På steppen kan vinteren nå −30 til −40 °C, med ekstremer under −50 °C i de vestlige provinser. Underulden er dyrets svar på den kulde. Når foråret kommer og varmen vender tilbage, løsner den sig naturligt — og det er her, den høstes.
Håndkæmmet — kvalitet og dyrevelfærd hånd i hånd
I Mongoliet plukkes cashmere med hånden; man striglir den forsigtigt ud med en kam, om foråret når geden fælder. Det er mildere end at klippe og bedre timet med dyrets naturlige cyklus: dækhårene bliver siddende, så geden stadig er beskyttet mod forårets vind og regn.
En ged giver omkring 150-300 gram rå kæmmet uld om året. Efter sortering og rensning er kun 30-50 % brugbar cashmere — derfor kræver én trøje uld fra mindst tre geder. Det er et langsomt materiale. Det er en del af grunden til, at det er værd at passe på.
Mongolsk vs. kinesisk cashmere
Mongolsk cashmere regnes for noget af verdens bedste — men forskellen handler mindre om finhed end om fiberens karakter. De fineste mongolske og kinesiske fibre ligger i samme spænd; det, der adskiller den mongolske, er længden, krøllen og ensartetheden. Mongolske fibre er typisk 30-40 mm lange mod 25-35 mm — og længere fibre giver styrke, mindre fnug og en strik, der holder længere. Det ekstreme klima spiller ind: på den mongolske steppe dykker vintrene mod −40 °C, og den vedvarende kulde giver en tæt, fin underuld.
Og en vigtig skelnen: Indre Mongolei er en kinesisk provins — ikke det samme som Republikken Mongoliet. Branchen er ikke altid gennemskuelig; meget "mongolsk" cashmere på markedet stammer reelt fra Kina. Hos os betyder mongolsk cashmere: fra Republikken Mongoliet.
Nomaderne og et land i forandring
Hyrder, der lever som nomader, udgør stadig omkring en femtedel af Mongoliets befolkning — noget, der er sjældent i en moderne verden. Cashmere er blevet en af deres vigtigste indtægter, og det har ændret livet på steppen.
I den oprindelige nomadedrift levede geder, yakokser, kameler, får og heste side om side i en balance, der var lettere for steppen at bære. I dag fylder geden mere, fordi cashmere er det, der bedst kan sælges. Antallet af geder er vokset fra omkring 5 millioner i slutningen af 1980'erne til omkring 27 millioner i dag, og overgræsningen presser græsset og jorden. Det er en udvikling, vi forholder os til med åbne øjne.
Samtidig forarbejdes det meste mongolske cashmere slet ikke i Mongoliet — råulden eksporteres og bliver til strik andre steder, først og fremmest i Kina. Hos Undarmaa arbejder vi bevidst med mongolske fabrikanter og holder produktionen i det land, råvaren kommer fra. Det er en del af, hvad vi mener med ansvarlighed: at værdien og håndværket bliver, hvor ulden hører hjemme. Læs mere på Producenter og ansvar.
Blandt vores fibre er det i øvrigt yakulden — ikke cashmere — der er det mest skånsomme valg. Læs om yakuld.