COP17 i Mongoliet — og hvorfor det angår os

Fra 17. til 28. august 2026 er Mongoliet vært for FN's COP17 om ørkendannelse, tørke og forringelse af jord og landskaber. Konferencen afholdes i Ulaanbaatar under temaet "Restoring Land. Restoring Hope." og handler om, hvordan landskaber præget af tørke og jordforringelse kan beskyttes og genoprettes, så de fortsat kan danne grundlag for mennesker, dyr, fødevarer og lokal økonomi.

Opdateret 1. august 2026

Vand, græs og åbne vidder er grundlaget for Mongoliets græsningslandskaber.
Vand, græs og åbne vidder er grundlaget for Mongoliets græsningslandskaber.

Undarmaa følger konferencen, og vi bruger den som anledning til at gøre status over vores eget arbejde.

COP17 handler ikke om cashmere som sådan. Men den handler om det landskab, vores materialer kommer fra: de mongolske stepper og græsningsområder, hvor vejr, græs, dyr og mennesker er tæt forbundne.

For os er det en anledning til at forklare, hvorfor oprindelse og gennemsigtighed betyder noget i arbejdet med mongolsk cashmere, yakuld og kameluld.

COP17 falder sammen med FN's internationale år for græsningsområder og pastoralisme, IYRP 2026, som Mongoliet selv har været drivkraft bag. Året sætter fokus på græsningsområder, nomadisk dyrehold og de lokalsamfund, der er afhængige af disse landskaber. Det ligger tæt på vores materialer og den virkelighed, de kommer fra.

Når materialet kommer fra dyr og landskaber

Cashmere, yakuld og kameluld er ikke bare tekstilmaterialer. De kommer fra dyr, der lever i et landskab, hvor græs, vand og vejr sætter rammerne.

Mongoliet er stort, tyndt befolket, og der er stor forskel på sommer og vinter. Mange familier lever stadig helt eller delvist som nomader, hvor dyr flyttes mellem græsningsområder, så de kan finde føde, og landskabet kan få ro til at komme sig. Knap 77 procent af Mongoliets areal regnes i dag som forringet i større eller mindre grad.

Når klimaet bliver mere ustabilt, bliver dette system mere sårbart. Tørre somre giver dårligere græs, og hårde vintre kan ramme dyrene hårdt. I vinteren 2023–2024 døde mere end 7 millioner dyr i Mongoliet under en ekstrem kuldekatastrofe.

Det påvirker ikke kun dyrene. Det påvirker hyrdefamiliernes indkomst, lokal økonomi og de materialer, Mongoliet er kendt for.

Nomadisk liv i Mongoliet bygger på tilpasning til landskab, vejr og sæsoner.
Nomadisk liv i Mongoliet bygger på tilpasning til landskab, vejr og sæsoner.

Cashmere kræver omtanke

Cashmere er en vigtig indkomst for mange mongolske hyrdefamilier. Ved siden af minedrift er cashmere en af Mongoliets mest kendte råvarer. Landet er verdens næststørste producent efter Kina og leverer omkring 40 procent af verdens rå cashmere.

Cashmere kommer fra geder, og der er i dag cirka 23 millioner geder i Mongoliet. Det interessante er ikke kun antallet, men andelen: geder er gået fra traditionelt at udgøre omkring en fjerdedel af besætningen til i dag at udgøre knap 40 procent. Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at cashmere er en vigtig indkomst for mange hyrdefamilier. Men når mange dyr bruger de samme græsningsområder, kan det give pres på landskabet — især omkring vand, vintergræsningsområder og områder tæt på byer eller infrastruktur. Det er en konkret udfordring, som der skal arbejdes med.

Der er iværksat mange forskellige initiativer igennem årene, og det har medført resultater, selvom meget stadig skal gøres. Der bliver flere kooperativer, hvor nomader slutter sig sammen og laver aftaler om, hvordan græsningsrettigheder fordeles. Der investeres mere i rådgivning og træning, og cashmerebrands og brancheorganisationer arbejder med certificeringer, som blandt andet baseres på, at antallet af geder begrænses, og at der skabes en god kvalitet.

Cashmere kommer fra geder, der lever i de mongolske græsningsområder.
Cashmere kommer fra geder, der lever i de mongolske græsningsområder.

Hvorfor forarbejdning i Mongoliet betyder noget

Mongoliet har stærke traditioner og stor viden om animalske fibre. Men en stor del af værdien skabes først senere i processen — når råmaterialet bliver sorteret, vasket, spundet, strikket, syet og solgt som færdigt produkt.

Når råvaren forlader landet tidligt, bliver en stor del af værdien også skabt et andet sted.

Derfor betyder forarbejdning i Mongoliet noget. Jo mere af arbejdet der kan ske tæt på oprindelsen, desto mere af værdien, håndværket og arbejdspladserne kan blive i landet.

Hos Undarmaa forsøger vi så vidt muligt at arbejde med produkter, hvor både materialet og forarbejdningen har en tydelig forbindelse til Mongoliet. Det giver mere værdi lokalt og passer med vores ønske om at støtte mongolsk håndværk, produktion og ansvarlig brug af naturfibrene.

Forarbejdning i Mongoliet er en vigtig del af at skabe mere værdi tæt på oprindelsen.
Forarbejdning i Mongoliet er en vigtig del af at skabe mere værdi tæt på oprindelsen.

Sporbarhed og samarbejde

Et centralt spørgsmål er sporbarhed: Kan man se, hvor råmaterialet kommer fra, hvem der har arbejdet med det, og hvordan det bevæger sig gennem de forskellige led indtil det færdige produkt?

Oprindelse kan dokumenteres på flere måder. Det vigtigste er, at materialet registreres, når det skifter hænder og passerer gennem nye led i kæden. Hvis man kan spore, hvor materialet kommer fra, bliver det lettere at kontrollere, hvem der gør hvad, og at vise, at materialerne ikke kun har en fortælling, men også dokumentation bag sig.

Vi arbejder blandt andet direkte med Eeltei Baylag og Munkbumuud, hvor oprindelse og sporing har høj prioritet. Vi har også indirekte forbindelser gennem leverandører som Dulaan Cashmere og Tenger Yurtunts, der anvender garn fra SFA-certificerede febrikker. Sustainable Fibre Alliance (SFA) arbejder med standarder, træning, dyrevelfærd, græsningsforvaltning og dokumentation for cashmere.

Det betyder ikke, at alt er fuldt dokumenteret i alle led. Det er heller ikke altid så enkelt, som man kunne ønske. Men det er en vigtig retning: mere gennemsigtighed, mere viden om oprindelsen og mere ansvar i de valg, vi træffer som lille virksomhed.

Vores udgangspunkt

Hos Undarmaa arbejder vi med cashmere, yakuld og kameluld fra Mongoliet i små partier.

Vi arbejder med producenter, vi har kendt gennem mange år, spørger til oprindelse og forarbejdning, og prioriterer produkter, der kan bruges længe. Vores fokus er på kvalitet frem for volumen, større gennemsigtighed og respekt for materialet.

Spørgsmål og svar

Hvad er COP17?

COP17 er FN's 17. partskonference under konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse. I 2026 afholdes den i Ulaanbaatar i Mongoliet fra 17. til 28. august og handler om tørke, jordforringelse, græsningsområder, vand og fødevaresystemer.

Deltager Undarmaa i COP17?

Nej. Vi har ingen rolle i konferencen og deltager ikke. Vi følger den udefra og bruger den som anledning til at gøre status over vores eget arbejde.

Hvorfor skriver Undarmaa om COP17?

Fordi konferencen handler om det landskab, vores materialer kommer fra. Cashmere, yakuld og kameluld er forbundet med dyr, mennesker og græsningsområder i Mongoliet. Vi er samtidig en kommerciel aktør, der køber og sælger disse materialer, og det er en del af billedet.

Hvad betyder cashmere for Mongoliet?

Cashmere er en vigtig indkomst for mange hyrdefamilier og en af Mongoliets mest kendte råvarer. Men som alle andre materialer har cashmere afledte effekter. I Mongoliet handler det blandt andet om græsningsområder, dyrehold, lokal forarbejdning og sporbarhed.

Hvad gør Undarmaa konkret?

Vi arbejder med små partier, vælger producenter vi kender, spørger til oprindelse og forarbejdning og forsøger at bruge leverandører, hvor der arbejdes med sporbarhed, certificering eller bedre dokumentation. Det er et arbejde, der udvikler sig skridt for skridt.

Kilder